mandag den 13. maj 2013

Lasses konfirmation

Så blev det tid til den tredie og sidste konfirmationskage i denne omgang. Denne gang er kagen til Lasse, som er storebror til Anne fra Rebeccas mødregruppe. Lasses mor (som har en god humor) syntes Lasse skulle have en brystkage og en numsekage, og da han er vild med Chelsea, blev det cheerleaderne derfra, der blev brugt som model.




Kagerne består af chokoladekage, med et lag daimcreme og et lag lemoncurdcreme, smurt op med Baileys smørcreme, overtrukket med MFF og pyntet med MFF og RI.

mandag den 6. maj 2013

Fødselsdagskage til Lærke

Søndag var det så tid til at Lærke skulle holde fødselsdag for veninderne, sidste år lavede jeg et prinsesseslot til hende, og i år havde forældrene spurgt om hun ville have en kagekone, men nej, hun ville have en Heidikage, og det kan man da ikke sige nej til, vel?

Hun havde selv bestemt at det skulle være et lyseblåt hjerte, så det fik hun:

Kagen består af bondekonens chokoladekage, med 2 lag nutellasmørcreme, hvilket den også er smurt op med. Overtrukket med MFF, blomsterne er også MFF, sommerfuglen er både gumpaste og MFF. Alt i alt synes jeg det blev en rigtig sød tøsekage, og mit første forsøg med at lave en hjertekage.

Konfirmationskage til 2

Lørdag stod den atter på en konfirmationskage, denne gang til en fætter og kusine, der skulle holde deres fest sammen. Jeg fik tilsendt et billede af, hvordan kagen skulle se ud, og det har jeg så forsøgt at leve op til, dog med de ændringer de havde, dvs. farver og tekst.



Det er første gang jeg prøver at lave en kage i 3 etager, og det gik okay synes jeg, kunne dog godt have brugt, at der havde været lidt mere plads til blomsterne, men det kræver vist nogle nye forme.

Kagen består af chokoladekage med et lag hindbærmousse og et lag chokolademousse med nødder, smurt op med smørcreme, overtrukket med MFF. Blomster og bogstaver er lavet af gumpaste fra Satin Ice.