søndag den 2. marts 2014

Kage til 50-års fødselar

Min kollega Annette skulle holde damefrokost i går, i anledning af hendes 50-års fødselsdag, og derfor ville hun gerne have en kage. Som inspiration til kagen fik jeg udleveret dette:

Derudover skulle der også være hvide roser på bordet, så det ville hun også gerne have på kagen.

Dette er så, hvordan kagen kom til at se ud:


Den bestod af champagnebunde, et lag hindbærmousse, et lag kokosmousse, smurt op med chokoladeganache, overtrukket med MFF. De hvide roser er lavet af Satin Ice gum paste, og grenene rundt om kagen er saltstænger overtrukket med chokolade.

Endnu en brystbombe

Min venindes kollegas mand fyldte 50 i februar, og hans kone ville gerne overraske ham med en brystkage, og det ville jeg gerne hjælpe med. Der skulle være kage til 15 personer, men der var nok snarere kage til 25. Jeg havde nemlig besluttet, at jeg ville prøve at lave en hjerteformet brystkage, og da jeg kun har 2 hjerteforme, brugte jeg den største, for den anden var for lille.


Bh'en kom til at sidde lidt skævt, hvilket er rigtigt nemt at se her på billedet, så det var jeg lidt træt af, men kagen havde smagt godt, så det var dejligt. Den bestod af lyse bunde, et lag jordbærmousse, et lag vanilleflødecreme med hakket chokolade, hvor både bunden over og nedenunder var smurt med nougat, smurt op med chokoladeganache, overtrukket og pyntet med MFF, den brune kant på bh'en og kanten på kagen er tyllet med chokoladeganache. Selve brysterne blev formet af hjemmelavet trøffeldej.

Fødselsdagskage til tvillinger

Min kollegas datters kæreste og hans bror havde også fødselsdag d. 3. februar, og hun ville gerne overraske kæresten og svogeren med en lille kage weekenden efter, så det hjalp jeg hende med.


Kagen bestod af lyse bunde, et lag hindbæremousse (den overskydende ostecreme blandet med hindbær), en chokolademousse med tobleronestykker i, smurt op med chokoladeganache og overtrukket med MFF.

Storms fødselsdagskage

Så er det blevet tid til opdatering af bloggen, for jeg har da lavet lidt kager i år, har bare ikke fået blogget om dem, men her kommer den første:

Storm havde fødselsdag d. 3. februar, og hans mor havde inviteret familien på besøg til d. 1. og så ville hun gerne have en lille kage, hvis jeg havde tid, og det havde jeg. Storm er vild med bilerne fra Cars, og da jeg havde sådan et rispapirprint på lager, kom det ovenpå kagen.


Kagen bestod af chokoladekage, med et lag banancreme, og et lag hvid chokolademousse, smurt op med chokoladeganache, og pyntet med MFF.