lørdag den 26. oktober 2013

Silkes fødselsdag

I dag bliver Silke 1 år og jeg fik lov at lave kagen til hende. Det skulle være en uglekage, hvilket passede mig fint, for det ville jeg gerne prøve igen. Og så måtte den gerne være i lilla og lyserøde farver, man er vel prinsesse;-).


Kagen består af sort midnatskage, 1 lag limemousse og 1 lag hvid chokolademousse, smurt op med chokoladeganache, overtrukket og pyntet med MFF.

Chokoladefremstilling 2013

Sidste år var jeg ude på Egens Overgård og lave chokolade, og i år havde jeg så selv booket en tid og fundet et hold chokoladeglade tøser, der havde tid og lyst til at prøve kræfter med det.

Der var 14 forskellige slags fyld i sprøjteposer (og man kunne godt fylde 2 forskellige slags i en), og 19 forskellige slags topping/fyld, så der var rigtigt meget at vælge imellem. Som noget nyt i år var der lakridsstykker til at komme i sammen med lakridscremen, jeg var lidt skeptisk overfor at putte et helt stykke lakrids i et stykke chokolade, men hold da op hvor smagte det godt, så dem lavede jeg en del af:-).


Der bliver arbejdet på højtryk (undskyld den dårlige billedkvalitet, det er taget med mobilen).

Et lille udpluk at det færdigproducerede chokolade. Alt det i nederste venstre hjørne er vist mit. I alt fik jeg lavet 3,03 kg i år, så det var lidt mere end sidste år. Og vi fik da også lige bestilt en dato i både 2014 og 2015, for man skal være tidligt ude. Og nu står chokoladen så i en godt tiltapet dåse ude i skuret. Så er der en chance for, at vi stadig har noget til jul;-).

En kage til Michael

Sidste år købte jeg en PSP til min yngste datter af min kollega Pia, og en del af prisen for den var en kage til hendes kæreste. Han havde hørt lidt om dem og ville rigtigt gerne smage en. Men det er så først nu han har fået den. Han havde nemlig fødselsdag her i efterårsferien, så det var jo en oplagt lejlighed. Han er helt vild med lakrids, så det kom der bl.a. også i kagen.


Det er ikke nemt at se på billedet, men kagen blev enormt skæv og bulet, absolut ikke noget jeg var stolt af, men den kunne da spises alligevel.
Den bestod af en lakridsbund, et lag lakridsmousse, en chokoladekagebund, et lag jordbærmousse (tror jeg nok) og til slut en champagnekagebund. Smurt op med UCF og pyntet med MFF, lidt Wilton Chokoladefondant og RI.

Dorthes fødseldag for 2. gang

Søde Dorthe havde jo spurgt mig om jeg også ville lave en kage til hende når hun skulle have familien til fødselsdag, og sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg havde dog svært ved at få min fondant til at samarbejde denne gang, og endte med en kage, som udseendemæssigt IKKE hører til blandt de bedste jeg har lavet.


Jeg lavede den i de samme farver som den anden, men derudover havde de ikke så meget tilfælles. Denne kage indeholder 3 drømmekagebunde m/marcipan, 1 lag tobleronemousse og 1 lag hindbærmousse. Smurt op med chokoladeganache og pyntet med MFF.