torsdag den 14. maj 2015

Kort

Det er også blevet til lidt kortfremstilling på det sidste, bl.a. disse her:

 Et fødselsdagskort tænker jeg det kan bruges til.

 Et konfirmationskort til en pige

Dette blev til et fødselsdagskort til min gudmor.

Dette konfirmatinskort blev til nogle venners dreng.

Jeg nåede ikke at få det kors hjem, jeg havde bestilt til mine konfirmatinskort, så derfor blev det til en lidt anden løsning på det ovenstående kort.

Konfirmationskage til Marcus

Marcus blev også konfirmeret d. 1. maj, så jeg havde 2 store kager i køleskabet. Marcus går til judo, så det var temaet for hans kage.


Marcus's kage bestod af 2 lag chokoladekage og 1 lag mudcake, 1 lag dumlecreme og 1 lag hindbærmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF. Igen hjalp min mand til, det er ham der har malet på trøjen, så den ikke bare var kedelig blå.

Konfirmationskage og kort til Magnus

Min nevø Magnus, var blandt konfirmanderne i år, og han skulle ligesom sin storebror også have en kage. Magnus er landmand og helt tosset med John Deere traktorer, så det blev temaet for kagen. Billedkvaliteten er desværre ikke så god, da der er kommet en del skygger på billedet.


Denne kage bestod af 2 champagnebunde og 1 mudcakebund, 1 lag kokosmousse og 1 lag hindbærmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF. Min mand hjalp til med John Deere logoet, og traktoren er fra Toys'r'us.

Når man skal til konfirmation skal der selvfølgelig også være et kort til gaven, og det kom til at se sådan ud:

Jeg har købt korset netop med henblik på konfirmationskort, og synes selv det blev rigtigt fint.

Min 40 års-fødselsdag

Ja, så blev det igen den tid på året, hvor jeg bliver et år ældre, puh ha, hvor går tiden dog hurtigt.

Jeg fik lavet 2 kager - 1 til familien og 1 til mine kolleger - men da de var stort set identiske, og jeg ikke fik taget billede af den til min familie, kommer der kun den ene.


Begge kager bestod af 2 champagnebunde og 1 mudcakebund, 1 lag kokosmousse og 1 lag baileysmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF.
Jeg undlod at ælte farven helt ind i fondanten, fordi jeg godt kan lide det marmorerede look, det er dog lidt svært at se på dette billede.