Viser opslag med etiketten drengekage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drengekage. Vis alle opslag

torsdag den 14. maj 2015

Konfirmationskage til Marcus

Marcus blev også konfirmeret d. 1. maj, så jeg havde 2 store kager i køleskabet. Marcus går til judo, så det var temaet for hans kage.


Marcus's kage bestod af 2 lag chokoladekage og 1 lag mudcake, 1 lag dumlecreme og 1 lag hindbærmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF. Igen hjalp min mand til, det er ham der har malet på trøjen, så den ikke bare var kedelig blå.

Konfirmationskage og kort til Magnus

Min nevø Magnus, var blandt konfirmanderne i år, og han skulle ligesom sin storebror også have en kage. Magnus er landmand og helt tosset med John Deere traktorer, så det blev temaet for kagen. Billedkvaliteten er desværre ikke så god, da der er kommet en del skygger på billedet.


Denne kage bestod af 2 champagnebunde og 1 mudcakebund, 1 lag kokosmousse og 1 lag hindbærmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF. Min mand hjalp til med John Deere logoet, og traktoren er fra Toys'r'us.

Når man skal til konfirmation skal der selvfølgelig også være et kort til gaven, og det kom til at se sådan ud:

Jeg har købt korset netop med henblik på konfirmationskort, og synes selv det blev rigtigt fint.

tirsdag den 7. april 2015

Fødselsdagskage til Bent og lidt kort

Så lykkedes det mig at finde det forsvundne kagebillede, det var simpelthen sd-kortene i 2 kameraer, der var blevet byttet rundt.

Kagen blev lavet til den 1. december, men da det var en fødselsdagskage til en 80-årig forhenværende landmand, var der ikke spor af jul at spore på den.

Kagen bestod af 3 lag sort midnatskage, 1 lag hindbærmousse og 1 lag med vanillecreme med chokoladestykker. Den blev som sædvanligt smurt op med chokoladeganache og overtrukket med MFF. Dyrene, blomsterne og stakittet er også lavet af MFF og så er den også pyntet med lidt RI.

Da jeg fik fundet det rigtige sd-kort, fandt jeg også billeder af de første 3 kort jeg lavede, efter at jeg fik min die-cutting-maskine, så dem får I lige her:

Det første kort lavede jeg til min nevøs 16-års fødselsdag, det blev dog temmeligt tøset, med alt det glimmer og bling ;-)

Kort 2 blev lavet til en venindes fødselsdag, og her har jeg kun brugt 2 firkantede dies.

 Det 3. kort var til vores tidligere naboer, da vi besøgte dem i deres nye hjem.

tirsdag den 8. juli 2014

Fodboldkage

Samme dag som 60 års fødselsdagen, skulle min søn også holde fødselsdag sammen med hans 2 bedste venner, og de (nok mest William) ville gerne have en fodboldkage. Da jeg jo i forvejen havde de 3 andre kager jeg skulle lave, valgte jeg denne gang at lave kagen rimeligt simpel.


Det er chokoladekage med et lag UCF, smurt op med grøn smørcreme, og pyntet med RI og fondantlegomænd lavet af MFF.

søndag den 27. april 2014

Fodboldkonfirmationskage til Mikkel

I dag er Mikkel blevet konfirmeret, og gaven fra hans forældre er en tur til Spanien, hvor han skal se en Real Madrid hjemmekamp. Gaven blev først afsløret da kagen kom på bordet, og jeg gad godt at have været en flue på væggen, da han fandt ud af det.

Det kan være svært at se, men på toppen af kagen står der: Turen går til Santiago Bernabéu, og nederst står der: Tillykke Mikkel 27.04.2014. Logoet er lavet på hvid chokolade og fodboldene er af rispapir.

Den øverste kage er vanillekage, og den nederste er chokoladekage (sort midnat), og begge kager har 1 lag hindbærmousse og 1 lag chokolademousse. Opsmurt med chokoladeganache og overtrukket med MFF. Og så blev der også lige tyllet lidt græs med RI.

søndag den 2. marts 2014

Storms fødselsdagskage

Så er det blevet tid til opdatering af bloggen, for jeg har da lavet lidt kager i år, har bare ikke fået blogget om dem, men her kommer den første:

Storm havde fødselsdag d. 3. februar, og hans mor havde inviteret familien på besøg til d. 1. og så ville hun gerne have en lille kage, hvis jeg havde tid, og det havde jeg. Storm er vild med bilerne fra Cars, og da jeg havde sådan et rispapirprint på lager, kom det ovenpå kagen.


Kagen bestod af chokoladekage, med et lag banancreme, og et lag hvid chokolademousse, smurt op med chokoladeganache, og pyntet med MFF.

fredag den 6. september 2013

1 års-fødseldagskage

Elias er lige blevet 1 år, og hans mor ville rigtigt gerne have en kage til ham. Da han i sin tid blev døbt, ville hun også gerne have haft mig til at lave hans dåbskage, men hun var lidt sent ude, så jeg havde ikke tid den weekend. Så de måtte "nøjes" med en kage fra bageren, og den syntes hun bare ikke var pyntet nok. Derfor ville hun gerne have en kage, der var fint pyntet, men jeg havde frie hænder til hvad jeg ville lave, så det var jo dejligt. Desværre fik jeg en fibersprængning i det ene ben, dagen før jeg skulle levere kagen, så det var noget af en kamp at få fondanten rullet ud, prøv lige det, mens I står på et ben. Heldigvis havde jeg lavet næsten al pynten, på forhånd, så selve pyntningen tog ikke så lang tid, plus det kunne jeg sidde ned til.


Kagen var en chokoladekage, med et lag jordbærmousse og et lag chokolademousse, smurt op med smørcreme og overtrukket med MFF. Det meste af pynten er også MFF, kun den brune er Wiltons.

søndag den 11. august 2013

Williams fødselsdagsfest

Ja, det har været en travl weekend, William skulle jo også have en kage til hans fødselsdagsfest for drengene fra klassen, og han havde bestilt en Angry Birds-kage, så endnu en gang var jeg forbi Pinterest for at få gode idéer, hvilket man kan finde masser af derinde.


Kagen består af sort midnatskage, med et lag hvid chokolademousse og et lag UCF, og det er den også smurt op med. Igen overtrukket og pyntet med MFF. Jeg spurgte Isabella, om kagen ikke var blevet fin, og så svarede hun: Nej mor, den er SEJ. Og det er da også en god kompliment:-).

Smølfekage

Andreas skulle som sagt have 2 kager, 1 til festen for vennerne, og 1 til familien om aftenen, og den anden kage skulle så være en smølfekage, og så måtte der godt komme Daim-creme i, for farmand kan godt lide Daim;-).


Denne kage bestod af chokoladekage, med 1 lag nutellasmørcreme og 1 lag Daimcreme, smurt op med nutellasmørcreme, overtrukket med MFF. Pynten er også MMF, og så blev der tyllet en græsbort rundt i kanten med en rest lemoncurd-smørcreme fra fryseren. Stort tillykke med de 6 år på tirsdag Andreas.

Jake og piraterne fra ønskeøen.

Ja, det var temaet for denne fødselsdagskage, så det var da lidt af en udfordring, og da jeg skulle lave 2 kager til Andreas, havde jeg ikke ligefrem masser af tid til at modellere diverse figurer til kagen. Så jeg gik en tur på Pinterest for at finde inspiration, hvilket jeg fandt, og det resulterede i denne kage, som jeg blev rigtigt godt tilfreds med, faktisk synes jeg, at det er en af de bedste kager jeg har lavet indtil nu.


Kagen bestod af 3 lag bondekonens chokoladekage, og 2 lag nutellasmørcreme, hvilket den også er smurt op med. Overtrukket med MFF, og al pynt er stort set også lavet i MFF. Rundt om kagen tyllede jeg med RI og dryssede rørsukker ud over det, så det lignede sand.

søndag den 28. april 2013

Mortens konfirmation

Een af mine kolleger kom og spurgte, om jeg ville lave en kage til hendes søns konfirmation, og det ville jeg jo gerne. Der skulle være kage til 80 personer, og det er altså noget der fylder godt i vores lille køleskab. Jeg endte med at lave to runde på 28cm i diameter og en å 25 x 38 cm.



Morten går meget op i sin Ipone, Ipad og computer, og derfor lavede jeg den ene kage som en Iphone, her kunne jeg virkelig godt have brugt en sukkerprinter, så måske skulle jeg sætte det på min ønskeseddel.

Alle kagerne bestod af chokoladekage, et lag hindbærmousse og et lag kokosmousse, smurt op med Baileyssmørcreme, og overtrukket med MFF (og nej, det er ikke en slåfejl, opskrift følger).

tirsdag den 9. april 2013

2 x fødselsdag

I lørdags var det Kristians (min svigersøn;-)) fødselsdag, og da hans storesøster også har fødselsdag her i april, holdt de fødselsdag sammen for familien. Kathrine spiller meget fodbold, så hun havde overtalt Kristian til, at det skulle være en fodboldkage. Men nu kender jeg jo Kristian og ved, at han interesserer sig meget lidt for fodbold, til gengæld er han vild med LEGO, så jeg valgte at forene de 2 ting i kagen.




Kagen var efter ønske en chokoladekage med et lag UCF, smurt op med UCF, og overtrukket med MMF, mændene er lavet af Odense Marcipan, den gule med banansmag.

Min søde gemal hjalp mig med at male alle spillernes fodbolduniformer, det har han vist også "lidt" mere forstand på end mig, da jeg nok aldrig bliver interesseret i fodbold;-).



fredag den 8. februar 2013

Kage til 18-års fødselar

Min kollega og navnesøster, Heidi, spurgte mig om jeg ville lave en kage til hendes søns fødselsdag. Og det siger man jo ikke nej til, vel?!! Han blev 18, er i lære som slagter, og spiller meget fodbold i fritiden, og det var stikordene til kagen. Jeg gik lidt i tænkeboks, og dette er resultatet:



Billedkvaliteten er ikke den bedste, det er begrænset, hvor godt lyset er sent om aftenen og tidligt om morgenen. Det er første gang jeg har modelleret et menneske, men jeg blev tilfreds med resultatet. Kagen er vanillebunde, 1 lag chokolademousse og 1 lag lemoncurdcreme, smurt op med UCF, overtrumfer med MMF og pynten er lavet af fondant fra Satin Ice.

søndag den 20. januar 2013

Tvillingefødselsdag

Eftersom der har været stille på bloggen i et stykke tid, vil jeg starte med at ønske jer alle et godt nytår. Min hånd er ved at være helt i orden igen, så kagedekoreringen kan begynde igen:-).

Første opgave var kager til Mikkel og Freja til deres 6-års fødselsdag for kammeraterne. De holdt hver deres fest, så der skulle være en kage klar til fredag og en til lørdag. Mikkel ville gerne have en Barcelona-fodboldkage og Freja en prinsessekage, som skulle være grøn. Så jeg havde rimeligt frie hænder til pyntningen. Og dette er hvad jeg lavede til dem:

Kage med Barcelona-spilletrøje

 Grøn prinsessekage med diadem

Begge kager er chokoladekage, med et lag chokolademousse og et lag UCF, smurt op med UCF, og overtrukket med MMF. Diadem, perlekant, fodbolde og spillertrøje er lavet af Satin Ice fondant og bogstaver og tal er af hjemmelavet mexikansk pasta. Udover det er der pyntet med sukkerkugler og RI.

torsdag den 13. december 2012

Kristoffers fødselsdag

D. 18. november var det Kristoffers fødselsdag, men det skulle først fejres søndagen efter. Hans mor og jeg havde snakket om, at når nu han blev 15, skulle han da have en brystkage, men det ville knægten ikke, han ville have en kage med en traktor på. Han er nemlig en rigtig bonderøv, på trods af at han aldrig har boet på landet. Så jeg fik udleveret en John Deere traktor, som jeg så skulle lave en kopi af i kage. Jeg endte dog med at få tilladelse til at springe over, hvor gærdet var lavest, og fik fremstillet et sukkerprint med en John Deere traktor (billedet fandt jeg på Flickr).



Kagen bestod af 3 lag chokoladekage, 1 lag hvid chokolademousse og 1 lag hindbærmousse, smurt op med UCF, stakittet og traktoren på siden er lavet af forskellige slags købefondant, og græsborten er Royal Icing.

søndag den 19. august 2012

Lynet McQueen

Andreas og Mikkel er bedste venner og har også fødselsdag samme dag, så de valgte at slå deres fest sammen og inviterede hele stuen fra børnehaven. Andreas havde været med til Williams fødselsdag og ville også gerne have en Lynet-kage (eller også var det hans mor;-)), så det fik han.




Denne gang er Lynet lavet af kage, og det gik faktisk rigtigt godt med at skære den til (og jeg har selv gjort det, uden hjælp fra min mand:-)), han skulle dog lige blande sig lidt, for oprindeligt havde jeg ikke lavet bagruden, og den mente han altså skulle være der, så pga. tidspres lavede han den. Kagen er bondekonens chokoladekage, den er nemlig rigtig god til børn, lagt sammen og smurt op med UCF. Den røde fondant er hjemmelavet, og resten af farverne er købefondant.

søndag den 10. juni 2012

6-års fødselsdag

På tirsdag har William fødselsdag, og i dag havde han så besøg af vennerne fra børnehaven. Han havde valgt Cars indbydelser, kopper og servietter, så det var jo oplagt at lave en Lynet McQueen kage. Så mor her måtte jo igang med det. Selve bilen er lavet af RCT, da det er forholdsvis nemt at modellere, min mand hjalp endnu en gang til, (han mente nok, at han havde mere forstand på biler;-)), håber da ikke han til sidst overtager min hobby :-0.

 Lynet McQueen

William var ret stolt af kagen. Endnu en gang bondekonens chokoladekage, med et lag UCF og også smurt op med det, det skal jo helst ikke være for avanceret i den alder, og så pyntet med lidt græs i RI.

søndag den 29. april 2012

BMX-kage

I går lavede jeg en kage til en ivrig bmx-rytter, som vist også er ret god til det:). Hans mor havde spurgt om jeg ville lave en kage, med en bmx-cykel på, så det skulle prøves. Jeg havde alle intentioner om at cyklen skulle være 3D, og stå oven på kagen, men det måtte jeg opgive, det er absolut ikke let at lave en cykel. Så jeg måtte nøjes med at lave en der bare lå på kagen, men det var heldigvis også ok. Fox-logoet kom på, da alt hans bmx-tøj er fra Fox, og da min mand er ivrig mtb-rytter, havde han selvfølgelig lige sådan et logo til at ligge. Ret heldigt for mig.
Kagen er en vanillekage, med et lag lakridsmousse og et lag jordbærmousse, og opsmurt med palminsmørcreme. Til slut overtrukket med hjemmelavet fondant.