tirsdag den 6. august 2013

"Bryllupskage" til 2 x 40 års fødselsdag

Min søster og svoger har netop holdt deres 40 års fødselsdagsfest sammen, da de bliver 40 med ca. ½ års mellemrum. Og da min søster tilbage i marts fyldte år, kom jeg til at sige, at jeg til deres fest ville komme med en bryllupskage, da jeg rigtigt godt kunne tænke mig at lave sådan en. På det tidspunkt vidste jeg jo ikke, at jeg faktisk ville komme til at lave en kun 1 uge før deres fest. Men nu havde jeg jo sagt det, så måtte jeg også hellere gøre det;-). Jeg valgte dog en meget enkel model, og lavede kun kage til ca. 55 personer på trods af, at der var inviteret 90. Til gengæld lavede jeg også trøfler, så jeg fik mulighed for at bruge nogle af alle mine kagerester.


Kagen bestod af vanillebunde, 1 lag hindbærmousse, 1 lag kokosmousse, smurt op med hvid chokoladeganache og overtrukket med MFF. Roserne er lavet af gumpaste, den lyserøde bort af MFF, og så tyllede jeg en hvid bort med RI. En meget enkel kage, men "brudeparret" var godt tilfreds.


Da trøflerne kom på bordet, nærmest fløj gæsterne i dem, så der mangles en del på dette billede. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar