søndag den 28. juli 2013

Min første bryllupskage

Så fik jeg chancen for at lave en bryllupskage, det har jeg længe gerne villet prøve, men det kræver, at man kender nogen der skal giftes;-). Denne her var det faktisk en anden der blev hyret til at lave, men så blev hun inviteret på ferie, med afrejse dagen før brylluppet, og det hængte jo ikke helt sammen med at kunne lave en kage. Men hun havde både set og smagt mine kager, da hun er tante til Karoline fra mødregruppen, så hun spurgte mig, om jeg var interesseret. Og det sagde jeg jo så ja til, syntes timingen var ok, da jeg havde ferie, og det var også ok med brudeparret. Men hold da op hvor har jeg drømt om bryllupskage, jeg fik lidt flere nerver på, end jeg havde regnet med, og varmen gjorde det ikke bedre. Men den endte da med at blive rigtig fin.


Stativet er et jeg lånte af hende, der oprindeligt skulle have lavet kagen. Topfiguren er et brudeparret har bestilt hjem fra England og er lavet af en eller anden form for ler.

Kagen består af en chokoladebund, hindbærmousse, vanillebund, chokolademousse og igen en chokoladebund. Smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med MFF. Roser og blomster er lavet af Satin Ice Gum Paste. Borten er RI.

Det tog tid at lave de 12 roser, men fik da helt taget på det til sidst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar