tirsdag den 3. juli 2012

Dåbskage

Søndag d. 1. juli skulle lille Rebecca døbes, og hendes forældre spurgte om jeg ville lave dåbskagen, så det er min første af den slags. De havde fundet et billede af en kage på nettet, de godt kunne lide, så jeg forsøgte så at kopiere den, ændrede dog lidt på farverne.

Kagen forfra med navnet

Kagen bagfra med fødselsdatoen

Kagen var efter ønske en chokoladekage (mud cake) med 2 lag, der bestod af chokoladesirup smurt ud på kagen, efterfulgt af flødeskum med friske jordbær, hvorefter jeg igen hældte noget chokoladesirup på. Kagen er smurt op med UCF og overtrukket med hjemmelavet fondant. Jeg er ikke særligt tilfreds med kanterne på kagen, de blev alt for runde, så det var svært at få klodserne til at sidde fast. Men mandag fik jeg at vide, at gæsterne var helt vilde med den, og mange havde spurgt efter et visitkort. Så det er da vældigt positivt. Der var i øvrigt kage til 35 personer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar