søndag den 17. februar 2013

Vinterferie

Så er vinterferien ved at være slut, men der blev da lige tid til at bage lidt. Vi besøgte mine gudforældre i fredags, hvor jeg medbragte fastelavnsboller, en kage og macarons. Så var der jo lige en anledning til at bage lidt igen;-). 


Mine macarons var denne gang med frysetørrede hindbær, men de skulle have være bagt noget længere, da ca. halvdelen ikke var bagt nok, så der blev ikke flere end dem på billedet. 

Opskriften på fastelavnsbollerne fandt jeg hos Kagemums, og de blev rigtigt gode, jeg kom creme, remonce og et lille stykke chokolade m/appelsin i hver bolle.

Kagen blev lidt af en restekage, den bestod af en 1 vanillebund, 1 chokoladebund og 1 champagnebund, 1 lag chokolademousse og 1 lag lemoncurdcreme (som er virkeligt god), smurt op med islandsk smørcreme m/hvid chokolade og overtrukket med MMF. Isabella lavede for et stykke tid siden snemanden, hvor jeg lovede hende, at vi skulle lave en vinterkage, den kunne komme på. Hun var også med til at lave snefnuggene, som blev dusted med lidt Pearl Shine. Træerne endte vi med at klippe toppen af, for ellers kunne de ikke være i min kagetransporter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar