søndag den 28. juli 2013

Cupcakes

Vi havde også gæster et par gange i sommerferien, første gang lavde jeg chokolade-/banancupcakes, men dem fik jeg ikke taget et billede af, og anden gang lavede jeg sammen med Isabella Rosen-cupcakes, og de blev rigtigt lækre, så I får lige opskriften her:

Rosen-cupcakes, 20 stk.

350 g mel
2 tsk bagepulver
en lille smule salt
200 g smør
4 æg
300 g sukker
1 tsk rosenvand
1½ dl mælk

Glasur:
200 g flormelis
vand efter behov
½ tsk rosenvand
pink frugtfarve

Bland de tørre ingredienser i en skål, og i en anden røres de våde ingredienser (bortset fra mælk) sammen. Rør smørblandingen og mælken i melblandingen.

Fordel dejen i 20 papirforme, der står i en cupcakeform, og bag dem i 20-25 min. ved 180 grader (varmluft 160 grader) til de er gyldne. Afkøl lidt i formen og flyt dem herefter over på en rist, og lad dem køle helt af.

Glasur: Rør flormelis, vand og rosenvand til en tyk og glat glasur, rør lidt farve i. Fordel glasuren på kagerne og smør den ud med en kniv, pynt evt kagerne yderligere.

Opskriften stammer fra bogen: Cupcakes for piger.


Isabella smurte glasur på kagerne mens jeg lavede de små roser, jeg skulle nok have holdt lidt øje med hende, for glasuren kunne godt have brugt lidt mere vand, hun havde vist lidt problemer med at smøre det ud ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar