søndag den 28. juli 2013

Tur til Fyn

I sommerferien var vi bl.a. en tur til Fyn for at mødes med en af mine veninder, som bor på Sjælland. Hun var i sommerhus med sin mor og 2 børn, og det er jo lidt nemmere at mødes der, end at skulle hele vejen til Sjælland. Vi havde aftalt at mødes tirsdag, hvilket skulle vise sig at være en dårlig ide, da det var den dag, der var lang kø på lillebæltsbroen pga. et uheld der førte til en ildebrand. Alt i alt brugte vi ca. 1 time og 10 min. på at køre under 5 km, øv, øv. Heldigvis havde jeg valgt at sætte den medbragte kage i køletasken i stedet for den kagetransporter jeg har. Kagen består af 3 vanillebunde, hindbærmousse og chokolademousse m/nødder (begge fra fryseren), smurt op med UCF og overtrukket med MFF. 

Designet til kagen skyldes faktisk Isabella, hun havde for kort tid siden lavet blomsten i midten, og så blev den brugt som inspiration, samtidigt med, at jeg fik brugt en del rester af MFF jeg havde liggende. Det var en rigtig hyggelig dag, på trods af den trælse køretur derover, og min veninde vil gerne have et fondantkursus en dag/weekend, så det må vi jo have arrangeret:-).

1 kommentar:

  1. Det var en rigtig dejlig dag. Og ud over at kagen ser godt ud, så smagte den også skønt :0)
    Glæder mig til at skulle lære mere om fondant fra dig, så frem med kalenderen ;0) knus anja

    SvarSlet