Så blev det tid at holde Karolines 3 års fødselsdag, og hun ville gerne have en Hello Kitty kage, så lørdag formiddag fik jeg bagt kagen, og da vi så kom hjem fra Høstfest, skulle kagen flækkes og lægges sammen med fyldet. Men til min store ærgelse var kagen ikke bagt i midten, så jeg måtte til at bage en ny. Og inden den var bagt, og ikke mindst afkølet, nåede klokken at blive mange, så den var næsten midnat inden jeg kom i seng. Næste morgen gik jeg så igang med at smøre op, og denne gang havde jeg afprøvet en ny opskrift på MMF (den kommer senere). Smagen var rigtig god, slet ikke så sød som den jeg plejer at lave, og den var også meget smidig at arbejde med, men den blev lige smidig nok, når jeg rullede den ud, og var ikke nem at få over på kagen, jeg tror dog det skyldtes, at jeg ikke havde nok flormelis i den. Først 3. gang lykkedes det mig at få den over på kagen, uden at den gik fra hinanden, men da havde jeg også æltet en del mere flormelis i.
Det er en vanillekage, med et lag tobleronecreme, et lag IMBC, smurt op med IMBC, overtrukket med MMF og pyntet med IMBC og købefondant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar