fredag den 14. september 2012

Hjemmelavet MMF

Jeg har ledt på amerikanske hjemmesider efter en opskrift på fondant, for at se om det ville være bedre at arbejde med, og det lykkedes mig at finde en inde på CakeCentral. Og sørme om jeg ikke dagen efter, faldt over den samme opskrift på en dansk side, så var jeg jo nødt til at afprøve den. Jeg har fundet opskriften her, men for nemheds skyld kommer den også her:

Hjemmelavet MMF, ca. 1400g:

400 g skumfiduser, grill
2 spsk vand
½ tsk fint salt
2 tsk citronsaft
2 tsk glukosesirup
1 tsk vanille*
½ tsk citronekstrakt (eller lemon curd)
ca. 900 g flormelis

palmin eller Crisco (som jeg køber i den hollandske webbutik) til hænder og skåle

Skumfiduser og vand smeltes i microovn eller over vandbad, og lige så snart det er smeltet, kommes de øvrige ingredienser, bortset fra flormelis i, og det røres godt sammen. Herefter kommes flormelis i, een kop ad gangen. Når det er klar til at blive æltet, (når der ca. er en kop tilbage), smøres hænder og bord med palmin/Crisco, hænderne smøres jævnligt under æltningen. Massen smøres ind i palmin/Crisco, pakkes ind i husholdningsfilm, lægges i en pose, og lægges på køl et døgns tid, så den kan samle sig.

*Det er nok en god ide at bruge vanilleekstrakt, da man jo ellers kan se kornene i fondanten.

2 kommentarer:

  1. Hejsa Det nogle flotte kager du laver ;) jeg kan ikke finde opskrifter på dine mousser, ved ikke om det bare er mig eller om de ikke er der...Kan du hjælpe mig

    KH Nathalia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nathalia.

      Tak for det. Det er med god grund du ikke kan finde opskrifter på mine mousser, de er nemlig ikke lagt ind endnu. Men hvis det er en bestemt opskrift du gerne vil have, så skriv din emailadresse, og så sender jeg den gerne til dig. Og ellers kan du kigge på nogle af de blogs jeg læser, der er rigtigt mange gode opskrifter.

      Vh Heidi

      Slet