søndag den 29. april 2012

BMX-kage

I går lavede jeg en kage til en ivrig bmx-rytter, som vist også er ret god til det:). Hans mor havde spurgt om jeg ville lave en kage, med en bmx-cykel på, så det skulle prøves. Jeg havde alle intentioner om at cyklen skulle være 3D, og stå oven på kagen, men det måtte jeg opgive, det er absolut ikke let at lave en cykel. Så jeg måtte nøjes med at lave en der bare lå på kagen, men det var heldigvis også ok. Fox-logoet kom på, da alt hans bmx-tøj er fra Fox, og da min mand er ivrig mtb-rytter, havde han selvfølgelig lige sådan et logo til at ligge. Ret heldigt for mig.
Kagen er en vanillekage, med et lag lakridsmousse og et lag jordbærmousse, og opsmurt med palminsmørcreme. Til slut overtrukket med hjemmelavet fondant.

2 kommentarer:

  1. Det er blevet en fin kage :).
    Kan man bede om opskriften på lakridsmoussen for det lyder da helt vildt lækkert!?

    SvarSlet
  2. Tak for det Charlotte. Opskriften er fra Mettes Kagedrømme, jeg har lagt linket ind i teksten.

    SvarSlet