mandag den 9. april 2012

Mine første kager - del 2

Min mand var kommet til at fortælle sine kolleger, at jeg havde været på kursus, så de begyndte straks at spørge efter kage. Så jeg biksede lige en lille kage sammen til dem. De var enormt imponerede over den, selvom jeg selv syntes den blev meget kikset. Farverne passede ikke rigtigt sammen, den var skæv (som det kan ses), men blomsterne blev okay, det var mit første forsøg med calla-liljer. Jeg havde lavet en champagnekage med en baileys mousse.
Så blev det dagplejens tur til en kage. Min yngste datters dagplejemor havde også længe joket med, at hun glædede sig til at smage en af mine kager, så jeg lavde denne en dag de havde legestue. De blev meget overraskede og imponerede, og jeg fik straks en opgave mere, det kommer der mere om senere. Kagen var vanillebunde med ultimate chocolatefrosting (begge opskrifter stammer fra kagemor.dk.


På mit arbejde er jeg gået på daghold, da jeg ikke længere kunne holde til natarbejdet, det krævede selvfølgelig en farvelkage til mine natkolleger. Var ret godt tilfreds med denne kage. Endnu en gang champagnekage med jordbær og hvid chokolademousse.


Så var jeg på mit tredje kursus hos specialkøbmanden. Denne gang fik jeg virkelig noget ud af kurset, og fik megen ros af underviseren for mine flæser, synes også selv den blev flot.

En af vores venner blev 42, og i den anledning fik han lige en brystbombe :-). Den vakte stor lykke, også blandt de andre gæster, og blev hurtigt fortæret.

Min søster fyldte år, og jeg var så fræk at spørge, om jeg måtte tage en kage med til kaffen, hvilket hun med det samme gav mig grønt lys til. Så jeg lavede denne her til hende. Mit første forsøg med roser, synes det blev ret godt, og min søster var imponeret.

Så skulle der være påskeløb i min datters klasse, og jeg havde meldt mig til at bage en kage, så den skulle selvfølgelig også pyntes efter alle kunstens regler. Havde fået et par gode ideer fra flickr.com, som jeg fik sat sammen til denne kage. Selve kagen er chokoladekagen fra kagemagasinet.dk.

Min opgave til dagplejerne. Alle dagplejegrupperne her i byen skulle splittes op, og gå fra at være 4 grupper til 3. Så min datters dagplejegruppe havde en afskedsfest, med en 3-retters menu, hvor jeg blev hyret til at lave desserten til dem. Så jeg lavede en champagnekage, med en tobleronecreme, og en jordbær-, asti-, limemousse med chokolade. De var godt tilfredse med den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar