onsdag den 13. september 2017

Ny blog

Tja, nu ved jeg jo ikke om der er nogen, der læser med herinde længere, da det er meeeeget længe siden, jeg sidst har skrevet noget her. Grunden til det er, at jeg har startet en ny Blog op, som omhandler alt det kreative jeg laver.

Min nye blog finder du her: Heidis Creative Outlet

torsdag den 14. maj 2015

Kort

Det er også blevet til lidt kortfremstilling på det sidste, bl.a. disse her:

 Et fødselsdagskort tænker jeg det kan bruges til.

 Et konfirmationskort til en pige

Dette blev til et fødselsdagskort til min gudmor.

Dette konfirmatinskort blev til nogle venners dreng.

Jeg nåede ikke at få det kors hjem, jeg havde bestilt til mine konfirmatinskort, så derfor blev det til en lidt anden løsning på det ovenstående kort.

Konfirmationskage til Marcus

Marcus blev også konfirmeret d. 1. maj, så jeg havde 2 store kager i køleskabet. Marcus går til judo, så det var temaet for hans kage.


Marcus's kage bestod af 2 lag chokoladekage og 1 lag mudcake, 1 lag dumlecreme og 1 lag hindbærmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF. Igen hjalp min mand til, det er ham der har malet på trøjen, så den ikke bare var kedelig blå.

Konfirmationskage og kort til Magnus

Min nevø Magnus, var blandt konfirmanderne i år, og han skulle ligesom sin storebror også have en kage. Magnus er landmand og helt tosset med John Deere traktorer, så det blev temaet for kagen. Billedkvaliteten er desværre ikke så god, da der er kommet en del skygger på billedet.


Denne kage bestod af 2 champagnebunde og 1 mudcakebund, 1 lag kokosmousse og 1 lag hindbærmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF. Min mand hjalp til med John Deere logoet, og traktoren er fra Toys'r'us.

Når man skal til konfirmation skal der selvfølgelig også være et kort til gaven, og det kom til at se sådan ud:

Jeg har købt korset netop med henblik på konfirmationskort, og synes selv det blev rigtigt fint.

Min 40 års-fødselsdag

Ja, så blev det igen den tid på året, hvor jeg bliver et år ældre, puh ha, hvor går tiden dog hurtigt.

Jeg fik lavet 2 kager - 1 til familien og 1 til mine kolleger - men da de var stort set identiske, og jeg ikke fik taget billede af den til min familie, kommer der kun den ene.


Begge kager bestod af 2 champagnebunde og 1 mudcakebund, 1 lag kokosmousse og 1 lag baileysmousse, opsmurt med chokoladeganache og pyntet med MFF.
Jeg undlod at ælte farven helt ind i fondanten, fordi jeg godt kan lide det marmorerede look, det er dog lidt svært at se på dette billede.

tirsdag den 7. april 2015

Fødselsdagskage til Bent og lidt kort

Så lykkedes det mig at finde det forsvundne kagebillede, det var simpelthen sd-kortene i 2 kameraer, der var blevet byttet rundt.

Kagen blev lavet til den 1. december, men da det var en fødselsdagskage til en 80-årig forhenværende landmand, var der ikke spor af jul at spore på den.

Kagen bestod af 3 lag sort midnatskage, 1 lag hindbærmousse og 1 lag med vanillecreme med chokoladestykker. Den blev som sædvanligt smurt op med chokoladeganache og overtrukket med MFF. Dyrene, blomsterne og stakittet er også lavet af MFF og så er den også pyntet med lidt RI.

Da jeg fik fundet det rigtige sd-kort, fandt jeg også billeder af de første 3 kort jeg lavede, efter at jeg fik min die-cutting-maskine, så dem får I lige her:

Det første kort lavede jeg til min nevøs 16-års fødselsdag, det blev dog temmeligt tøset, med alt det glimmer og bling ;-)

Kort 2 blev lavet til en venindes fødselsdag, og her har jeg kun brugt 2 firkantede dies.

 Det 3. kort var til vores tidligere naboer, da vi besøgte dem i deres nye hjem.

fredag den 3. april 2015

Julekort, fødselsdagskort og div.

Som tidligere fortalt er jeg gået i gang med at lave kort, så her er nogle af de julekort, jeg lavede sidste år, desværre var der nogle jeg glemte at tage billeder af, inden de blev sendt, men sådan går det jo, når det skal gå hurtigt.

For at kunne lave disse kort har jeg købt en Die cutting maskine, det er en manuel maskine, hvorpå man mellem 2 plader lægger sine dies på noget papir, kører det igennem maskinen, og så skærer den det mønster som er på die'en.























De 5 nederste kort er lavet før jeg købte min Press boss die cutting maskine.

Fødselsdagspåskecupcakes

Så er det blevet den tid på året hvor Kathrine og Kristian skal holde fødselsdag, og i år ville de gerne have nogle cupcakes, pynten måtte jeg selv bestemme, og da de skulle holde deres fødselsdag i dag, var det jo oplagt at give dem et påsketema.
Jeg kunne dog ikke finde små påskeæg i vores REMA i går, men til gengæld havde de Jelly Beans, som jo sagtens kunne bruges i stedet for. Det er chokolade-cupcakes, med en flødeostchokoladefrosting.

Jeg er her stadig

Hold da op, hvor er det ved at være længe siden jeg sidst har blogget. Der er sket meget siden sidst, men ikke rigtigt lavet så mange kager, men nu er det så småt kommet i gang igen.

Stort set hele december var vi på ferie, da vi rejste til Mellemamerika for at holde jul hos svigerfamilien, så i den periode blev der ikke bagt så meget, havde dog nået at få bagt de sædvanlige julesmåkager, og fik dem heldigvis smuglet ind uden problemer :-). Og så fik jeg lavet konfektkager et par gange mens vi var der, de faldt i god jord hos familien.

Inden vi tog afsted på ferie, nåede jeg at lave en kage til en 80 års fødselsdag, men billederne af kagen er desværre forsvundet, så den kan jeg ikke blogge om. Og her efter ferien er jeg så startet op med et nyt arbejde, men dog på samme arbejdsplads. Så der har været en del nye ting der skal læres, og det har kunnet mærkes i hovedet, men det er jo godt nok at få den brugt ;-).

Udover ferie og nyt arbejde har jeg også fået en ny hobby: kortfremstilling. Så jeg vil lave en del ændringer her på bloggen, for den vil fremover også komme til at handle om kortfremstilling, men kagerne vil også stadig væk være her, det var jo dem, det hele begyndte med.

Nu skal det så handle om Ditlevs 3 års fødselsdagskage: Nemo.


Ditlev er helt vild med filmen Nemo, og har også en Nemo bamse, så der var slet ingen tvivl om, hvad hans kage skulle være i år, og han blev da også helt vild med den, da han så den, og ville med det samme have Nemo-figuren og lege med den.

Kagen bestod af vanillebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse. Opsmurt med chokoladeganache og overtrukket med MFF. Alt pynt er også lavet af MFF.

Udover kagen skulle de også have nogle cupcakes til om formiddagen, hvor dagplejen kom til fødselsdag.

Kagerne er lavet af samme opskrift som vanillebundene, pyntet med noget blå smørcreme og fondantpynt af MFF.

torsdag den 20. november 2014

Mortens 40 års fødselsdag

I weekenden blev der holdt surpriseparty for Morten i anledning af hans 40 års fødselsdag. Festen skal først holdes til næste år, da Mortens kone også fylder 40 her i december, men det kan jo være svært at finde en dato, hvor alle kan på denne årstid. Men fejres skulle han, og jeg blev bedt om at lave en kage. Morten er vild med Daim og kokos, så det skulle der i kagen. Derudover skulle den pyntes med 2 højttalere, da det var hans fødselsdagsgave.


Kagen består af vanillekage med 1 lag daimmousse, 1 lag kokosmousse, opsmurt med chokoladeganache og overtrukket med MFF. Rundt i kanten er der tyllet med RI. På kagens sider står der 40 4 gange, så man ikke er i tvivl om, hvor gammel han blev ;-).

Brændte mandler

Til en venindes fødselsdag blev der serveret brændte mandler, der var lavet i microovn, og den opskrift har jeg fået og også fået afprøvet, så den kommer her:


Brændte mandler i microovn

200g mandler
2 spsk sukker
1 spsk vand

Ingredienserne røres godt sammen, og kommes i en skål der kan tåle microovn. Ind i microovnen med låg på i 2 min ved max power. Tages herefter ud og der røres godt rundt, ind igen i 1 minut, ud igen og rør rundt. Hvis der stadig er vædske i skålen, så gentag proceduren indtil vædsken er forsvundet. Herefter hældes mandlerne ud på et stykke bagepapir og skilles ad. De tørrer i løbet af 15 min.

Man kan tilsætte lidt kanel eller lakridspulver alt afhængig af hvilken smag man ønsker.

Kage til mandens kolleger

Min mand og hans kolleger får kage hver fredag, og det skiftes de så til at have med. Han havde spurgt om jeg ville lave en lille kage, og selvfølgelig ville jeg da det. Han er ikke særligt vild med fondant, derfor blev kagen overtrukket med chokoladeganache, som han rigtigt godt kan lide.


Denne kage er også en vanillekage, lagt sammen med et lag moccamousse, og så smurt op med chokoladeganache. Den er pyntet med chokoladeganache som blev tilsat lidt ekstra flødeskum, derfor er det lysere, og ydermere er den pyntet med noget dekoreret chokolade, som er købt i Tyskland.

Hello Kitty fødselsdagskage

Det er da vist på tide med en opdatering her på bloggen, for lidt kager har jeg da fået lavet her på det sidste.

Her i november har Rebecca og hendes veninde Karoline endelig fået holdt deres 5 års fødselsdag for pigerne fra børnehaven. De havde fødselsdag i hhv. juli og august, så det var vist på tide;-).

Hele festen fik et Hello Kitty tema, da vi på et tidspunkt, vi var i Tyskland, fandt både slikposer, truttere og servietter med Hello Kitty på, så det var jo en god lejlighed til at få dem brugt. Derfor skulle kagen selvfølgelig også være med Hello Kitty. Uheldigvis blev jeg syg lige inden festen, og havde derfor ikke den store energi til at lave en masse fint fondantpynt, så det endte med et rispapirprint, som jeg heldigt nok havde på lager.


Kagen består af vanillekage, lagt sammen med nutellasmørcreme, og smurt op og pyntet med pink buttercreme (smørcreme tilsat rød grenadine).

søndag den 19. oktober 2014

Tøsefødselsdagskage

Min søde veninde Dorte, havde for nylig fødselsdag, og den slags skal jo som bekendt fejres med kage:-). Jeg havde helt frie hænder, både hvad angik smagen og også til pyntningen af kagen.


Kagen bestod af champagnebunde, med et lag brombærmousse og et lag kokosmousse, opsmurt med chokoladeganache, og pyntet med MFF. Denne gang prøvede jeg at lave en ganache i forholdet 2:1 dvs. dobbelt så meget chokolade som fløde, det gjorde kanterne meget skarpere, hvilket jeg var godt tilfreds med. Det lykkedes mig også at få kanten forneden så pæn, at jeg ikke behøvede at skjule den med en bort, så alt i alt en rigtig fin kage.

søndag den 14. september 2014

Mødregruppens 5 års fødselsdag

Vores piger er alle blevet 5 år her i løbet af juli og august, og det skulle vi da have fejret med en lille fødselsdagsfest, og ikke mindst kage, i mødregruppen. Den havde jeg på forhånd sagt at jeg ville lave, og det var der ingen der protesterede over ;-).

Jeg havde besluttet at jeg ville lave et prinsesseslot, da jeg rigtigt gerne ville prøve kræfter med det igen, og jeg havde fundet et billede på Pinterest som var min inspiration.

Den blev vældig beundret, men jeg synes også selv, den blev fin. Kagen består af citronkage og lemoncurdsmørcreme. Smurt op med hvid chokoladeganache, og overtrukket med MFF. Det er første gang jeg har prøvet, at overtrække et kagefad med MFF, men det gik meget godt, og jeg kunne trække det af i et stykke bagefter.

Kæmpe træstammer

Jeg har en kollega, der er fuldstændig vild med trøfler, og da hun skulle holde fødselsdag her i weekenden sammen med 3 familiemedlemmer, spurgte hun, om det kunne lade sig gøre at lave nogle kæmpetrøfler, som man så bare kunne skære et stykke af. Vi snakkede om, at de jo kunne laves som træstammer, så det gjorde jeg.

Billedet er ikke så tydeligt, da det var meget mørkt på det tidspunkt. Trøflerne er lavet af bl.a. bondekonens chokoladekage og citronkage. De er overtrukket med marcipan æltet med flormelis og æggehvide, samt pyntet med mørk chokolade.

Fødselsdagskage til en bognørd

Maja blev 18 år i denne uge, og i sidste weekend tog familien i sommerhus for at fejre det, og derfor ville de gerne have en lille kage med. Jeg fik rigtigt mange stikord, som beskrev hvordan Maja er, bl.a. er hun vild med at læse Harry Potter og læser Latin og Græsk på gymnasiet. Derudover er hun også lidt romantisk anlagt, og så ville moderen gerne have noget pynt af trøfler på kagen. Jeg fik mange andre stikord, men det var disse jeg valgte at bruge, i forbindelse med hvordan kagen skulle pyntes.


Da Maja er mest til den klassiske lagkage, består kagen af lyse bunde, et lag vanillecreme med banan, og et lag vanillecreme med jordbær. Smurt op med chokoladeganache og overtrukket med MFF. Trøflerne rundt i kanten er lavet af kagerester.

tirsdag den 26. august 2014

Endnu en prinsessekage

Så blev det Rebeccas anden bedsteveninde, Karolines, fødselsdag, og hun ville også gerne have en prinsessekage. Denne gang skulle kagen være i lilla farver og med lidt guldglimmer.


Denne kage havde fået et par ekstra bunde i, da der skulle være kage nok til 15 personer. Kagen bestod af bondekonens chokoladekage, UCF og hindbærmousse.

mandag den 28. juli 2014

En prinsessekage til Anne.

Ugen efter var det så den ene af Rebeccas bedsteveninders tur til at have fødselsdag, og hun ville gerne have en prinsessekage. Og den skulle være i lyserød, pink, lilla, en lille smule gult og også gerne lidt guldglimmer.


De små gule blomster er der også guldglimmer på, så jeg fik alle kriterierne med. Kagen bestod af chokoladekage, med 3 lag jordbærmousse med skiver af friske jordbær. Smurt op med chokoladeganache og pyntet med MFF.

Rebeccas fødselsdag

D. 9. juli blev yngstedatteren 5 år, så selvom jeg jo stadig synes, hun er en lille baby, er hun jo efterhånden ved at kunne og ville rigtigt mange ting selv, for som hun selv siger, så er hun jo en stor pige. Dagen før hendes fødselsdag lavede hun cupcakes sammen med storesøsteren, så de bare skulle pyntes når vi kom hjem på selve dagen. De blev pyntet efter alle kunstens regler, jeg tyllede en chokoladecreme på, og så gik de 2 tøser i gang med at pynte dem. Rebecca bestemte hvilke sukkerkugler der skulle på, og jeg fandt så noget glimmer der passede til. Herefter gik hun tålmodigt i gang med at pynte, og da hun fandt ud af, hvor lang tid det tog, fik Isabella lov til at hjælpe. Og når kagerne var pyntet med sukkerkugler, dryssede jeg lidt glimmer ud over.


Tøserne var vældigt stolte af deres resultat, og kagerne smagte da også godt :-)